Fiftymatchen.
Dette er en af Fiftyklubbens vigtigste aktiviteter, og er en gennemgående turnering bestående af 5 runder henover sæsonen, hvor der spilles en runde om måneden, fortrinsvis på månedens anden fredag.
Efter hver runde er der mulighed for at deltage i en fælles middag i restauranten.
Der plejer at være rigtig god tilslutning til Fiftymatcherne, typisk 90-100 deltagere i hver runde, og da vi i matchledelsen tilstræber, at de enkelte spillere ikke kommer til at spille i bold sammen med nogen, som de har spillet sammen med fornylig, giver det den enkelte  mulighed for at spille sammen med mange forskellige i løbet af sæsonen. 

Deltagere. 
Alle medlemmer af Fiftyklubben kan deltage. 
Medlemmer i Fiftyklubben med 70+ medlemskab i hovedklubben kan også deltage, men skal på egen hånd betale 1/2 greenfee i shoppen på spilledagen, for at kunne spille på 18 hullers banen.

Hvis man har spillet regionsgolf samme dag på CGC's bane, kan man godt spille med, men scoren kan ikke registreres som gældende.

Matchfee. 
Det koster 100 kr at deltage i årets Fiftymatch, hvilket dækker alle runder, uanset om man kun kommer til at spille 1 eller alle 5 runder.
Beløbet skal betales i forbindelse med tilmelding til den første runde, man ønsker at deltage i,  og skal være betalt inden udløbet af rundens tilmeldingsperiode.
Betalingen skal ske ved overførsel til:
                     
                      BANKKONTO REG: 1420 KONTO: 3497  365  626

Matchform.
De enkelte runder spilles som en stableford turnering i alle rækker.
Der anvendes fuldt handicap, og alle runder vil være handicapregulerende.

Rækkeopdeling.
Turneringen spilles i 4 rækker, 2 dame rækker og 2 herre rækker.
I forbindelse med årets første runde beregnes gennemsnittet af de tilmeldte spilleres handicap for hhv. damer og herrer.
Dette gennemsnit bliver så grænsen imellem A- og B-rækkerne i alle årets runder.
Grænsen har de senere år været ca. 34 for damerne og 27 for herrerne.

Spilletidspunkt.
En runde spilles normalt med løbende start fra  kl. 10 til lidt over kl. 14.00.
Der kan dog forekomme andre tidsrum, hvis der er behov for det pga. andre arrangementer på banen.

Spisning.
Efter hver runde er der mulighed for at deltage i en fælles middag i restauranten, og ledsagere er også meget velkomne til at deltage.
Hvis man ønsker at deltage i middagen, skal man melde sig til på en liste på Fiftyklubbens opslagstavle. Af hensyn til restaurantens planlægning nedtages denne liste onsdag aften.

Tilmelding:
Man melder sig til hver enkelt runde via Golfbox.
Tilmeldingen til en runde åbnes d. 1. i måneden forud for den måned hvor runden skal spilles og tilmeldingen holdes åben det meste af måneden.
Udløbsdatoen for tilmeldingsperioden vil fremgå af turneringsbetingelserne.
Matchledelsen vil normalt udsende påmindelser via mail når tilmeldingen starter og igen nogle dage før tilmeldingsperiodens udløb.

Særønsker til starttider.
Når man melder sig til, vil der være mulighed for at anføre særønsker mht. starttidspunkt, altså om man ønsker at starte tidligt eller sent.
Bemærk venligst at man kun bør anføre sådanne særønsker, såfremt man har en konkret grund til det, og ikke blot fordi man synes at det er rart at starte sent eller tidligt. 

Afbud før tilmeldingsperiodens udløb.
Man kan selv melde afbud indtil tilmeldingsperiodens udløb.
Dette gøres i Goldbox idet man anvender samme indgang som ved tilmeldingen.

Afbud efter tilmeldingsperiodens udløb.
Hvis der er behov for at melde afbud efter tilmeldingsperiodens udløb skal dette ske ved mail til matchledelsen, som p.t. består af:

         Henning Olsen:   henningolsen3@gmail.com
og
        Palle Brysting:     epbrysting@gmail.com

Holdsammensætning og startliste.
Når tilmeldingsperioden er udløbet sammensætter matchledelsen boldene, idet vi - så vidt det er muligt - anvender følgende retningslinier:

    - Starttid skal respektere angivne særønsker.

    - Ægtefæller skal ikke i samme bold, men  placeres i bolde med      
      start så tæt som muligt.

    - Fortrinsvis 4-bolde bestående af 2 damer og 2 herrer.

    - Spillerne skal helst kombineres, således at en spiller ikke kommer
      til at spille sammen med nogen,  som vedkommende har spillet
      sammen med tidligere i sæsonen.

I perioden op til spilledatoen vil matchledelsen booke boldene i Golfbox.
Det er strengt forbudt at ændre eller at slette i disse bookinger.
Hvis man ønsker at melde afbud, skal dette meldes til matchledelsen via mail.
Bemærk at ændringer/afbud når boldsammensætning og startliste er fastlagt, er meget arbejdskrævende for matchledelsen,  og vi henstiller derfor, at man kun melder afbud, såfremt der er vægtige grunde til det, f.eks. sygdom.

Vindere:
Fiftymatcherne er som sagt en sæsonturnering, så der udpeges ikke vindere af de enkelte runder.
I stedet udpeges sæsonens vindere når sidste runde spillet, hvilket baseres på summen af den enkelte spillers 3 bedste resultater i matchens 5 runder.
Man vil kunne følge resultaterne i Golfbox, såvel for den enkelte runde, som samlet stilling under "Order Of Merit".
Der vil være links til disse resultatlister under Fiftyklubbens hjemmeside i menupunktet "Aktiviteter"-

Præmier: 
Præmierne vil være pengepræmier i form af gavekort.
Ved delte placeringer beregnes præmiestørrelsen på samme måde som ved de professionelle turneringer.

Eks: Der uddeles præmier for 1. - 4. pladsen. 
2 spillere ligger sammen på 1.pladsen begge med 92 point, derefter følger 1 spiller med 89 point og 2 spillere med hver 84 point.

Spillerne med 92 point får samme præmie, beregnet som summen af 1. og 2. præmien divideret med 2.

Spilleren med 89 point får 3. præmien.

Spillerne med 84 point får hver halvdelen af 4. præmien.