Ungdomsarbejdet i Juniorklubben

   Træningen      Ungdomsarbejdet      Turneringer      Værd at vide      Kontakt

Ungdomsarbejdet i CGC Golf Club

Golf er en sport alle kan have det sjovt med uanset alder og niveau. Her hos CGC kan alle lære at spille golf, samtidig med man bliver en del af et stærkt sammenhold.

Junior udvalget og klubbens frivillige arbejder for at sikre man som junior og ungdoms spiller i CGC, kan udvikle sig både som golfspiller og som et ungt menneske. For at opnå den bedste golfmæssige udvikling hos den enkelte fokusere vi på at man uanset niveau, har mulighed for aktivt at deltage i klubbens træning, junior matcher og holdturneringer.

Ungdomsafdelingen udgøres i CGC Golf Club af klubbens juniorer i alderen 8-18 år og ynglinge spillere i alderen 19-21 år.

I CGC tilbydes ugentlige holdtræninger hos vores dygtige PGA trænere, såvel i sommer- som i vinter halvåret.  Man vil gennem træning på banen og ved klubbens trænings faciliteter lære om spillets forskellige facetter. Der vil blive arbejdet med teknik og kontrol, kroppens fysik i form af smidighed og styrke samt den mentale tilgang til golfspillet.

Udover træning arrangeres der i sommer halvåret en ugentlig match hver mandag. Her er der mulighed for at prøve færdighederne af på 9 (vores intermediate bane) eller 18 huls banen.

De dygtigste juniorer og ungdoms spillere som måtte have øgede ambitioner, kan blive yderligere udfordret ved at blive en del af klubbens udviklings trup. Her vil der mere målrettet blive arbejdet med udvikling gennem samarbejdet med Eliten og Head Pro David Poke.

Som Junior og ungdoms spiller hos CGC får alle adgang til vores 9-huls og 18-huls bane, fine trænings faciliteter med overdækket, og delvist opvarmet, Driving Range, alle 4 indspil- og puttinggreens samt vores 9 hullers Par 3 bane.

Overordnet målsætning for ungdomsarbejdet i CGC og hvad det i sidste ende handler om, er at det skal være sjovt.

 

Copyright © Copenhagen Golf CenterUdviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik